
Jeg tilbyder kropsbehandlinger tilpasset netop dit ønske og dit behov. Nogle gange ønsker kroppen bare at modtage, smelte og være i sanselig nydelse, andre gange kalder den på at blive konfronteret med at gå mere i dybden og ned i lagene.
Kropsterapeutisk behandling – Din krop har sit eget sprog, et sprog hvor erfaringer, minder og livsenergi kommunikere. Jeg lytter til den. Kroppen taler gennem spændinger, gennemstrømninger, elasticitet, eftergivenhed m.m. Sammen med bevidst vejrtrækning, går vi på opdagelse i kroppens sprog og historie. Forbindelsen mellem krop, sind og sjæl kan herigennem styrkes.TID: 75 min. PRIS: 850kr.
Olie massage – Ren balsam for sjælen. Ren selvforkælelse og smelten ind i dig selv. Med den varme økologiske massageolie vil jeg sørge for at hele din krop får blide lange og bløde strøg. Målet er at du føler selvforkælelse, velvære og blødhed. En sanseoplevelse der beroliger hele systemet. Du må gerne falde i søvn. TID: 60 min. PRIS: 750 kr. ønskes længere tid, skriv venligst til mig.
Sportsmassage – En målrettet og aktiv behandling hvor jeg arbejder direkte med muskulaturen med fokus på spændinger, myoser og belastede områder. Behandlingen kan være dyb og effektiv og tilpasses dit niveau, så kroppen får mulighed for at slippe og restituere. Målet er bevægelse, bedre gennemstrømning og en krop der kan bruges igen med større grad af frihed. TID: 60 min. PRIS: 700 kr.
