Om mig

Mit navn er Anna Holte og jeg står bag HosAnna.dk.

Jeg er opvokset lidt uden for København og bor i dag i Hundested med min datter, min hund og min kat. Jeg trives i bevægelse og i det kreative felt, hvor krop, sansning og udtryk mødes. Kreativitet, bevægelse og billedsprog har altid været en del af mit liv, både gennem fotografi og i mit terapeutiske arbejde.

Jeg er nysgerrig af natur og optaget af det, der opstår i mødet mellem mennesker. Jeg arbejder oplevelsesbaseret og intuitivt og lægger mærke til det, som ikke altid kan forklares, men som tydeligt kan mærkes. For mig opstår forandring ofte i det stille, i nærværet og i kontakten.

Jeg har altid været nysgerrig på menneskets natur og på kroppen. Allerede som barn lagde jeg spontant mine hænder dér, hvor det kaldte, og hvor spændinger eller myoser viste sig. Mine hænder har altid guidet mig i mødet med andre, og kontakten har været et naturligt sprog for mig.

I mit arbejde forener jeg det faglige og teoretiske med det intuitive og spirituelle. Jeg søger viden begge steder og trives i krydsfeltet mellem struktur og sansning. Mit terapeutiske virke er funderet i erfaring, nærvær og respekt for kroppens egen intelligens – og i tillid til, at meget af det væsentlige mærkes, før det forstås.

“Jeg gør det, jeg gør, fordi jeg vil støtte mennesker i at leve mere frit, sandt og kærligt indefra”

BAGGRUND: Jeg er uddannet coach fra ID Academy, kropsterapeut fra B.A.M. og har en traumaterapeutisk uddannelse fra Skolen for Helingskunst. Derudover er jeg læreruddannet og underviser ledere i kropslig bevidsthed, det non-verbale sprog og kroppens måde at kommunikere på.

Mit arbejde er formet af mere end 30 års erfaring med fotografi og mødet med mennesker. Gennem billedsprog og nærvær har jeg arbejdet med, hvordan vi ser os selv – med stolthed, tvivl, selvkritik og mod. Den erfaring er i dag tæt vævet sammen med mit terapeutiske virke, hvor krop, sansning og bevidsthed går hånd i hånd.

MENNEKSESYN: Jeg ser ikke mine klienter som projekter, der skal fixes. Jeg ser mennesker, der kommer med deres historie, deres mønstre, deres længsel. Mange af os bærer på gamle programmeringer, overbevisninger og gentagelser, som ikke længere tjener os – og som kan føles som et indre fangenskab. Mit arbejde handler om at støtte bevægelsen mod større indre frihed og en mere sand kontakt til sig selv. Mit arbejde udspringer af en grundlæggende tro på, at der findes mere frihed i os alle. Når vi lytter – med krop, hjerte og nærvær – kan vi begynde at bevæge os mod en større grad af glæde.